Så ... jeg er ny her. Er blevet lokket hertil af længsel efter alternativer til data-tyvene og overvågningskapitalisterne. De ved, hvem de er.
Jeg kunne skrive en masse om mig selv, men det meste vil jeg undlade. Jeg er, som jeg skriver i min profil, dansker, hedning, digter, metalhoved, forælder og meget andet. Jeg er gymnasielærer og underviser især i latin og oldtidskundskab, men også engelsk og sprogforståelse. Mest af alt er jeg nysgerrig på, hvordan det hele fungerer her, men jeg er også altid interesseret i at følge mennesker i diverse afkroge af verden og interessefelter. Bør jeg skrive på dansk eller engelsk? Anyway, her er et billede af min hundehvalp Gnist, der er 3 måneder gammel om nogle dage. Jeg vidste ikke engang, jeg var hundemenneske.
Too long, can't read Danish: I'm new here, yadayadayada, here's my 3-month-old puppy.